Noget der ligner Ringenes Herre

Tolkien skabte et helt univers med detaljerede landskaber, befolkninger og sprog til sine historier. Flere andre forfattere har også skabt et univers, der danner baggrund for deres romaner. Her er et lille udvalg:

Stephen King´s serie om det mørke tårn, hvor revolvermanden Roland bevæger sig gennem bizarre og kaotiske landskaber i sin søgen efter det mørke tårn.

Joe Abercrombie´s trilogi Den første lov, som foregår i det mægtige rige Unionen. Det er en fantastisk fortælling om krig, magt og brutalitet.

Dennis Jürgensen skrev fantasy længe inden genren blev populær. Dystopia er en moderne klassiker om det fjerne rige Dystopia, som trues af en altoverskyggende ondskab, der vil udrydde alle i riget.

Robin Hobb´s Farseer-trilogi om en ung mand, der er i lære som kongens snigmorder. Han bliver vævet ind i et dødeligt spil om magt.

George R. R. Martin´s serie En sang om is og ild. TV-serien Game of Thrones er baseret på disse romaner.

Tolkiens andre værker som foregår i samme univers som Ringenes Herre. Det er blandt andet Silmarillion og Efterladte historier.

 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.07.18
Tags