
Nyt magasin fra eReolen
I det nye magasin fra eReolen kan du læse inspirerende interviews med blandt andet Kim Blæsbjerg, der fortæller om tilblivelsen af best selleren De bedste familier.
Du kan også få et indblik i Alberte Windings yndlingsforfattere og skuespiller Ditte Hansens læse og lyttevaner.
Du får også anbefalinger fra en række litteraturelskende bibliotekarer, og i formatet 'Nørderne anbefaler' er det historiker Gry Jexen, biolog Anders Kofoed og professor i børnelitteratur Nina Christensen, der fremhæver gode bøger.
Lydbøger og stjernetegn
Det kan være svært at komme i gang med lydbøgerne, men når man først er startet, er det svært at stoppe igen. I magasinet kan du finde fire rigtig gode tips til, hvordan du kommer i gang med at lytte til lydbøger.
På den lidt mere finurlige side, er der også en guide til hvilke bøger, du skal læse, hvis du følger dit stjernetegn.
Magasinet er gratis, og du kan tage et eksemplar med hjem fra biblioteket eller finde det digitalt på eReolen.dk.