Psykisk sygdom i litteraturen

Ny dansk litteratur skjuler intet. Flere forfattere skriver hudløs ærligt om sig selv og om egne erfaringer som patient i velfærdsstaten.

Et liv som patient i psykiatrien er et tema som flere danske forfattere skriver om; og de ved hvad de taler om. De har prøvet det på egen krop (og sind). De viser samtidens begrænsede menneskesyn, når man som patient oplever at ”belaste” samfundet i stedet for at yde og gøre nytte.

”Meget ny dansk litteratur insisterer, også når den ikke eksplicit tematiserer den moderne velfærdsstat, på at give stemme til de skikkelser, der aldrig bliver produktive og selvforsørgende.” skriver Tue Andersen Nexø i en artikel til tidsskriftet Dansk Noter.

I litteraturen er psykisk sygdom ikke et tabu

Intet bør holdes skjult og intet er tabu i litteraturen. Her i fiktionen får vi læsere råt for usødet, så at sige. Via fiktionen, hvor forfattere som Karen Fastrup, Bjørn Rasmussen og Asta Olivia Nordenhof bruger af hovedstolen, kommer vi så tæt på et andet menneskes syge sind som det sandsynligvis er muligt og gennem deres øjne og deres oplevelser, får vi et indblik i sindets mørkeste afkroge og hvordan den syge oplever at blive betragtet af de raske og af velfærdsstaten ...   

Kilde: Vidnesbyrd fra velfærdsstaten af Tue Andersen Nexø

 

Psykiatrien
Psykiatrien
14.02.19