Shakespeare i et nyt årtusind

400-året for Shakespeares død bliver markeret med nye romanversioner af hans verdensberømte skuespil.

William Shakespeare bliver fejret i hele verden med en genfortælling af hans skuespil. Denne prestigefyldte opgave er lagt i hænderne på nogle af vor tids største forfattere, som har fået frie tøjler til at gendigte skuespillene i romanform.

Det er blevet til en række vellykkede romaner, som med respekt for det originale oplæg sætter evigtgyldige temaer som kærlighed, svigt, magt og hævn ind i nye moderne rammer.

Der udkommer løbende nye romaner i serien. Du kan blandt andet glæde dig til Jo Nesbøs version af Macbeth, som udkommer i foråret 2018, og Gillian Flynns version af Hamlet, som udkommer i 2020.

Har du fået lyst til at læse de originale skuespil, har vi selvfølgelig også Shakespeares samlede skuespil stående på vores hylder. Mange af skuespillene er indspillet som film, og dem har vi også et pænt udvalg af.

Shakespeare
Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.01.17
Tags