Skal dit nytårsforsæt for 2021 være mere læseglæde?

07.01.21
Lad dig suge ind i litteraturens fantastiske univers.

Der er mange gode grunde til at læse hver dag. Du stimulerer blandt andet din hjerne, så du bliver mere kreativ og opfindsom. Når du læser en bog, skal du nemlig selv danne dig et billede af ordene inde i hovedet. Det er ikke lige som en film, hvor du kan se hovedpersonen og de omgivelser, hvor handlingen foregår.

Læser du regelmæssigt, holder du din hjerne aktiv, og det er vigtigt for dit helbred. Læsning kan fx mindske stress og har en positiv effekt på demens. Læsning giver dig også et større ordforråd og en bedre hukommelse.

Vil du styrke læseglæden hos dine børn, kan vi anbefale Sprogsporet og Læsesporet.

Sprogsporet er for børn i alderen 0 - 6 år. Her kan du fx finde boglister og idéer til at gøre læsning sjovt for dit barn

Læsesporet er for børn og unge i alderen 6 - 16 år. Her kan du fx finde idéer til kreativ leg med historier, tips til at skabe gode læsevaner i familien og tips til at styrke de unges interesse for at læse.

De voksne skal naturligvis heller ikke snydes for gode læseoplevelser. Savner du inspiration, kan du prøve Læsekompas, hvor du fx kan søge efter bøger, som ligner noget, du allerede har læst.

Du kan stadig reservere og afhente bøger på biblioteket, hvis du helst vil læse en fysisk bog. Ellers kan du finde masser af e-bøger og lydbøger her:

Rigtig god læselyst!

Materialer