Står du også i kø til 'Det ender med os'?

02.09.22
Vi har fået friske forsyninger af Colleen Hoovers bog, der pludselig er eksploderet i popularitet. Den kan også læses som ebog.

Colleen Hoovers 'Det ender med os' er på lyntid gået fra 0 til hele 45 reserveringer hos os på KøgeBibliotekerne.

Det undrede os først meget. Den er fra 2017 og havde længe levet et relativt roligt liv på hylderne - så hvad var der lige pludselig med den bog?

BookTok-hit

Det viste sig, at fortællingen om Lily, der møder Ryle, som ser ud til at være alt, hvad hun har drømt om, men som gemmer på en voldelig fortid, er en af de bøger, der hitter stort på #BookTok på TikTok.

Vi har derfor suppleret vores beholdning, så du ikke skal vente helt så længe, hvis du er en af dem, der står i kø.

Og hvis du er klar på at læse den som ebog, kan du hoppe hele køen over, for 'Det ender med os' ligger frit tilgængeligt på eReolen. Den kan du klikke dig direkte videre til herunder.

Colleen Hoover har desuden skrevet adskillige andre bøger i samme stil, som man også kan kaste sig over.

Materialer