Dorte anbefaler 2 bøger fra eReolen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
31.03.20
eReolen har bøger for enhver smag. Her anbefaler Dorte en underholdende kærlighedsroman og en faglitterær bog om at vokse op i skyggen af den kolde krig.

 

Elskerindens skygge af Lisa Kleypas

Nu kommer der en ny serie, som hedder Bow Street. Det er en serie, som er inspireret af virkelighedens Bow Street Runners, oprettet i 1749 af Sir Henry Fielding med 6 betjente, som udbragte stævninger og arresterede kriminelle. Siden omdannet til en rigtig politistyrke af hans halvbror Sir John Fielding i 1829.

Endnu gang en fortælling om en efterstræbt ungkarl, Grant Morgan, medlem af Bow Street Runners, og en smuk ung kvinde, som ovenikøbet er kurtisane.

Jeg skal ikke røbe noget om handlingen, andet end at Kleypas atter har skruet en handling sammen, man ikke lige havde gennemskuet. Jeg kan varmt anbefale bogen.

Har man ikke læst Kleypas før, er alle hendes bøger på eReolen. Jeg vil anbefale at læse serierne i denne rækkefølge:

Bind 2 i den nye serie Bow Street har fået titlen Lady Sophias elsker og er planlagt til at udkomme den 8. maj 2020.

 

Barn af den kolde krig af Michael Müller

Efter Barn af besættelsen følger her Den Kolde Krig. Både menigmand og politikere, som var tæt på begivenhederne, får ordet. Det er interessant at læse, da alle meninger kommer til, både for Sovjet og for USA.

Man er ikke i tvivl om, at det har været en svær tid og en svær balance. For eftertiden virker det jo let at se, men i nuet er der blevet balanceret på en knivsæg.

Samtalerne er gennemredigeret og strammet godt op, så alle får ordentlig taletid.

Bogen er heldigvis tilgængelig på eReolen, så det er bare med at komme i gang.

Materialer