Dorte anbefaler Italiensvej

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.12.16
En forrygende roman lige til sidste side

Jeg er ikke spænding- og krimilæser på nogen måde, så det var kun, fordi Italiensvej stod i skønlitteraturen, at jeg læste den. Men jeg måtte overgive mig. Den har al Grues grundighed og spænding fra hendes krimier, men samtidig er den et billede på København i 1950´erne.

Grue har valgt at placere en romerinde i det kolde København med alt, hvad dertil hører af morsomme situationer. Hendes fulde navn er Vittoria Contini, og med fra sit hjemland har hun et spædbarn, en Madonna-stauette og en tyk pakke med kontanter. Langsomt får Vittoria hold på både sprog, de sære retter danskerne ynder at spise samt sit kærlighedsliv.

Hele tiden er der en underliggende angst for at blive afsløret, men Grue formår dygtigt at holde spændingen til det sidste, inden tingene kommer på deres rette plads. En forrygende bog, som jeg varmt vil anbefale.

Materialer