Dorte anbefaler Vejen til London

En god roman til hyggelig ferielæsning

Jeg har faktisk haft fat i denne bog en gang før, men der blev jeg så irriteret på Lucy, en meget selvoptaget ung dame, barnebarn af en jarl, og vant til et forkælet luksusliv, at jeg opgav. Men da titlen blev ved med at dukke op i ugeblade og aviser, gav jeg den en chance mere.

Det er jeg glad for, da Rickloff virkelig kan beskrive et Storbritannien i 2. verdenskrig. Man hører om de forskellige værn, der blev dannet i England, og har man det ikke klart i erindringen, kan ordbogen side 404 hjælpe på vej. Lucys forvandling er rørende, og forståelsen for hende vokser.

Slutningen er måske lidt for lykkelig, men drømme har jo heldigvis lov til at blive til virkelighed i forfatterens fantasi. En dejlig bog, som varmt kan anbefales.

Vejen til London er et godt bud på underholdende ferielæsning til dig, der elsker romantiske romaner
Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.01.19