Dorte anbefaler Wahlberg og Hislop

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.02.16
2 nye romaner om kvinder, venner og kærlighed.

 

I lyst og nød af Karin Wahlberg

Jeg har med stor fornøjelse læst forsættelsen af Endnu er der håb. Det er samme lavmælte, omhyggelig researchet fortælling, man kan læse her.

Polioepidemien er overstået, men hvordan kommer man videre? De skæbner, vi mødte i første bind, bliver foldet ud, og rundet af. Frigørelsen af kvinderne bliver tydeligere, sat i gang af et brutalt knivoverfald på en kvinde. Igen bliver man fanget ind og kan næsten ikke lægge bogen fra sig.

 

Solopgang af Victoria Hislop

Hislop bruger en konkret historisk begivenhed som baggrundstæppe for sine bøger. Her er det konflikten mellem Grækenland og Tyrkiet på Cypern.

Man følger 2 familier på godt og ondt via deres virke på Femagustu, et luksushotel ved en ferieby. Den ene familie er græsk-cypriotisk, den anden tyrkisk-cypriotisk. Gennem dem får man en fornemmelse af den konflikt, der gennem mange år har splittet Cypern i to dele. Selvom det er skønlitteratur, fornemmer man, at forfatteren har sat sig så godt ind i stoffet, at konflikten får liv.

Som Hislops øvrige bøger er denne også anbefalelsesværdig.

 

Materialer