Dostojevskij 200 år

I år fylder Fjodor M. Dostojevskij, 1821-1881, 200 år.

KøgeBibliotekerne vil gerne hylde Dostojevskijs forfatterskab, som byder på litteratur om et stolt russisk folk, etiske og eksistentielle problemstillinger, mord og trekantsdramaer med et rigt og nærværende sprogbrug.

Læs Dostojevskijs klassikere og du vil opdage, at han skrev konkret og realistisk om mennesker til mennesker om interessante og genkendelige problemstillinger.

” Han var enormt fremsynet, og det er også derfor, han er aktuel i dag. Han kunne både se og beskrive den eksistentielle udfordring ved, at man skal finde sin egen plads i verden.” Tine Roesen, Lektor v. Københavns Universitet.

Fakta om F. M. Dostojevskij

- Født d. 11. november 1821 i Moskva

- Uddannet officer

- 1849 Dømt til henrettelse for politisk at støtte revolutionære kredse

- Benådet og sendt i arbejdslejr i 10 år i Sibirien

- Herefter producent af et gigantisk forfatterskab

- Død d. 9. februar 1881 i Skt. Petersborg

Grafik af Louise Abildgaard KUNST
11.11.21