Filmanbefaling: Kommende film på biblioteket

Det vrimler med store film i biograferne i øjeblikket. Vi har taget et smugkig på to film der helt bestemt skal indgå i samlingen på biblioteket, og giver anbefalinger til lignende film nederst på siden.

De frivillige

Et nyt dansk komedie-drama af Frederikke Aspöck og Lars Husum, med Jacob Lohmann og Anders Matthesen i hovedrollerne.

Et meget aktuelt drama, hvor den charmerende og manipulerende finansmand Markus Føns (Lohmann), bliver varetægtsfængslet grundet anklager om økonomisk bedrageri. På trods af at Markus ikke regner med at hans varetægtsfængsling bliver hverken besværlig eller ubekvem, så har han et voldeligt møde med en person fra hans fortid, der nødsager ham til at lade sig frivilligt isolere. I en afdeling der typisk huser personer, der er anklaget for overgreb og pædofili.

Her forekommer for Markus en fremmed kultur, hvor de indsatte ikke taler om hvorfor de sidder inde, men i højere grad viser medmenneskelighed og dyrker fængslets absurde fællesskab, gennem et frivilligt kor.

Vi følger en historie der til sidst tvinger os til at tage stilling til hvem der er ”de onde”, og som lader os smage uretfærdigheden i sidste ende.

Spiderman – Far from home

Marvel-universet er såvel blomstret, som det er eksploderet med filmsucceser de sidste par år, og de nyeste Spiderman-film er ingen undtagelse.

Har du ikke set den sidste Avengers film, ”The Endgame”, så vil ”Spiderman – Far from home” ikke give meget mening for dig. Du kan finde den korrekte rækkefølge for Marvel-filmene her.

Filmen præsenterer en ny karakter ”Mysterio”, spillet af Jake Gyllenhall, som leger med både de skøre og komiske sider af sin karakter. Peter Parker gør fortsat sit yderste for at bevare hans privatliv, samtidig med at han fortsat kun ser sig selv som den ”lokale” helt, der i højere grad hjælper nabolaget, fremfor at redde verden – Filmen sætter begge dele over styr.

Kommende film (billede af popcorn)
22.07.19
Tags