Foto: Unsplash / Alexey Elfimov

Filmpremiere: ’Hvor flodkrebsene synger ’ og flere bøger i samme stil

06.09.22
Få inspiration til bøger, der også handler om at leve i naturen og i isolation.

Den 29. september er der dansk premiere på filmatiseringen af Delia Owens’ bestsellerroman om den unge kvinde Kya, der er vokset op i de isolerede amerikanske sumpe.

Det har gjort den i forvejen populære bog super-efterspurgt igen, så i øjeblikket er der reververingskø til den.

Hvis du har lyst til at læse andre bøger, der foregår i lignende universer - fortællinger om at leve i den rå natur eller i isolation på kanten af samfundet og med stærke kvindelige hovedroller - så prøv bøgerne herunder.

Og hvis du ikke sværger til fysiske bøger, er der mulighed for at låne Hvor flodkrebsene synger på eReolen.

Den vilde marskpige

Delia Owens’ roman handler om Kya, der i 1950'erne selv finder vej til voksenlivet i de farlige marskområder i North Carolina. 

Hendes mor og fire ældre søskende har en efter en forladt hjemmet og ladt hende alene tilbage med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Kya lærer at klare sig selv i den barske natur, isoleret fra det nærliggende lokalsamfund, der kun har foragt til overs for de fattige folk fra sumpene. 

I takt med at "marskpigen" bliver voksen, vokser længslen efter kærlighed og samhørighed i hende. To unge mænd fra byen fascineres af  hendes vilde skønhed, men da den lokale skørtejæger bliver fundet død, bliver Kya stemplet som hovedmistænkt.

'Hvor flodkrebsene synger' har premiere den 29. september 2022

Materialer