Fortidsfund – fordyb dig i arkæologi

Arkæologi kan fortælle historier og hjælpe os til at forstå fortiden.

Køges unge arkæologer har for nyligt været ude med metaldetektorerne, hvor de fandt alt fra øldåser til mulige fortidsfund!

Det gjorde de bl.a. i samarbejde med biblioteket og Museum Sydøstdanmark, som står for udgravningen af Køges helt egen Vikingeborg.

Hvis du har samme interesse, så findes der masser af muligheder for at fordybe sig i arkæologiens verden, og blive klogere på vores historie og kulturarv.

Gennem biblioteket har du adgang til et væld af viden om arkæologi – rul ned for at se en række bøger på emnet.

Der er også masser af spændende bøger om arkæologi på eReolen.

Læs f.eks. Merete Pryds Helles roman ”Hej menneske”, som udforsker arkæologien igennem en spændende fortælling:

Under udgravning af en jordansk stenalderlandsby bliver arkæologen Edith stukket af en skorpion. I en uges febervildelse væver hun stenalderens landsbyliv, civilisationens opståen og nutiden sammen i et smukt mønster

Eller læs Palle Laurings bog ”Rejse gennem etruskernes land” for at lære etruskernes rige kultur at kende, og blive inspireret til at rejse i deres fodspor i Italien.

Hej menneske af Merete Pryds Helle
Hej menneske af Merete Pryds Helle
15.05.18