Fra slagter til læge

Kan man overtage et andet menneskes liv?

Helle er en virkelig dygtig slagter. Hun har høstet mange anerkendelser og priser for sit arbejde, og alt er godt. Lige indtil hun laver en fatal fejl, som koster hendes chef dyrt. Helle får sparket og bliver sendt i jobaktivering. Det går slet ikke. Faktisk ender det i en skandale.

Datteren flytter hjemmefra i vrede, og fogeden banker på døren. Helle bliver sendt ud i endnu en jobaktivering - denne gang på et sygehus. Der opstår forvirring, og Helle bliver forvekslet med en polsk turnuslæge, som er sygemeldt.

Helle satser alt  på denne chance, for der er jo faktisk ikke så stor forskel på at skære i grise og mennesker. Det giver rigtig god mening for Helle. Til gengæld er det ret bøvlet med alle de løgne, som hun må gemme sig bag.

Det er en vanvittig historie med masser af humor, stikpiller og filosofiske betragtninger om livet. Bogen er hurtigt læst og hylende morsom. Har du allerede læst den, kan du i stedet glæde dig til næste bind i serien.

Helle Erobreren er en hæsblæsende, morsom og rørende svindlerroman
Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.07.19