Vi anbefaler "Hvor der er fugle" af Maren Uthaug
Vi anbefaler "Hvor der er fugle" af Maren Uthaug

Hvor der er fugle: Perspektiver på et familiedrama

09.01.19
En slægtsroman om kærlighed og indavl fra et vindblæst Norge

"Hvor der er fugle" er anden roman skrevet af Maren Uthaug, som især er kendt for sine striber, som du blandt andet kan læse på Marens Blog.

Bogen udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika.

Det er en stærk læseoplevelse om en familie præget af hemmeligheder, svigt og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når fortællevinklen skifter flere gange undervejs i handlingen. På den måde folder historien sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.

Maren Uthaugs slægtsroman "Hvor der er fugle" er kort fortalt en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og om kvinder der forstår at udnytte dette for at overleve. Det er en barsk omgang, men den giver trods alt også et lille håb, når man ind i mellem får et glimt af kærlighed.

Materialer