Foto: Shutterstock

For de små i Borup og Herfølge

01.10.23
Har du børn i alderen 0 - 6 år? Og går du hjemme, eller er du på barsel? Så besøg os på biblioteket

Bog og bif på Borup Bibliotek

Kom og vær med til højtlæsning og biografhygge for de yngste.

Vi starter med at læse en historie højt og fortsætter med nogle korte film om samme tema.

De korte film for de yngste vises først, og de lidt længere til slut, så kan alle få en god oplevelse.

Bagefter er man meget velkommen til at blive og hygge sig på biblioteket - vi har både Leg en bog-kasser og plads til at spise madpakker.

Hver anden torsdag for de 2-6-årige.

Tilmelding: Skriv til kian.kestler@koege.dk – senest på dagen kl. 9.

Legestue på Herfølge Bibliotek

I Herfølge er legestuen nogle gange forældrestyret, og nogle gange står vi for en aktivitet.

Vi har legetøj, klæd-ud-dragter, tegnepapir og alle vores bøger, som I kan læse i. I må meget gerne tage mad og drikke med, og vi har pusleplads og en kaffeautomat.

Torsdage for de 0-6-årige.

Tilmelding: Skriv til Mie.a.olsen@koege.dk de dage, hvor vi står for en aktivitet. De andre dage, kommer I bare forbi.