Forsiden af Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

Liv og død langt ude i fjeldene

17.02.20
"Bliv hvis du kan, rejs hvis du må" er første bog i en rørende trilogi om, hvordan sorg forandrer livet for de efterladte.

Tre unge mænd, som er kammerater fra en lille nordnorsk bygd, tager til Afghanistan som soldater for den norske hær. De bliver dræbt af en vejsidebombe, og sorgen sænker sig over det lille samfund, der er skærmet fra omverdenen af høje fjelde.

Helga Flatland har skrevet en stærk og gribende skildring, hvor man som læser kommer tæt på både de efterladte, der forsøger at forstå, og de tre unge, der forsøgte at finde deres egen vej i livet på trods af bygdens stærke traditioner og familiernes uudtalte forventninger.

"Bliv hvis du kan, rejs hvis du må" skal vi læse i bibliotekets læseklubber i juni 2020. Her kan alle være med, hvis blot du har lyst til at læse og tale om bøger sammen med andre. Vi har læseklubber i både Borup, Herfølge og Køge. I Køge har vi to forskellige læseklubber, der mødes enten om formidaggen eller om eftermiddagen, så her har du mulighed for at møde ligesindede, der holder af at læse.

Materialer