Til minde om de heksedømte fra Køge Huskors
Sagen kendes som Køge Huskors, og det hele begyndte i 1608, da købmandskonen Anna Barskiær og hendes familie hørte mærkelige dyrelyde i deres hus om natten.
Familiens børn blev derpå ramt af skræmmende syner og besættelser. En plejesøn blev kastet rundt i kramper, og familiens otteårige datter sagde, at hun kunne se djævelen som en stor karl med herlige klæder, kappe med fløjlsopslag, et stort overskæg og to store, slemme øjne.
Senere blev også Annas mand Hans offer for de uforklarlige hændelser, og inden han døde fortalte han, at Anna ikke havde Gud og sin kære husbond hos sig, nej, hun havde Satan hos sig.
13 kvinder brændt på bålet
De pinsler, der plagede den driftige købmandsfamilie i huset på hjørnet af Nørregade og torvet, måtte have en årsag. Det måtte skyldes trolddom.
Anna Barskiær udpegede en kvinde fra nabolaget, Johanne Tommesis, som den, der havde bragt djævelen ind i familiens hus, og den anklage skulle vise sig at få vidtrækkende og uhyggelige konsekvenser.
I løbet af tre år, fra 1612 til 1615, blev i alt 13 kvinder i Køge brændt levende på bålet som hekse. To andre kvinder begik selvmord efter de blev dømt. En enkelt, Volborg Bødkers, havde held til at flygte.
Der, hvor Anna Barskiærs hus lå, er der i dag en mindeplade, som fortæller, at det grønne hus, der nu er en tøjbutik, ligger dér, hvor Køge Huskors huserede i årene 1608 til 1615.
Podcast om ’Onde Anna’
Historien om Køge Huskors kan du høre udfoldet i P1-podcasten ‘Onde Anna’, som forfatter Olga Ravn har produceret sammen med DR-journalist Ruth Storm.
Lyt til 'Onde Anna'-podcasten hos DR
Olga Ravn har været fascineret af sagen om de 16 trolddomsanklagede kvinder fra Køge længe. For flere år siden fandt hun i et antikvariat en bog om Køge Huskors, hvori man bl.a. kan læse Anna Barskiærs egen nedskrevne beretning om forbandelsen over hendes hus.
Du kan låne bogen Køge Huskors her på biblioteket og på 1600-tals-dansk læse, hvordan Anna selv opfattede det, der overgik hende og familien.
Bogen fortæller også om Køges historie generelt, bl.a. det kuriøse faktum, at byen var så velstående, at kongen allerede før 1600-tallet følte sig ”foranlediget til at tage til orde mod Køgeborgernes alt for prægtige begravelser”.
Retfærdighed for de glemte
Arbejdet med Køge Huskors har for Olga Ravn ikke mindst handlet om at give de glemte ofre retfærdighed og mindes dem.
De kvinder, der blev anklaget og dømt, har aldrig fået nogen grav eller nogen mindeplade.
I ritualer og skrift har Olga Ravn derfor skabt et mindesmærke for de 16 kvinder - ikke i traditionel forstand, men som en kunstnerisk handling.
Hun har indsamlet planter ved Ellebækstien og indfarvet stoffer med planternes farveudtræk, samtidig med at hun har gennemskrevet arkivmateriale fra retssagerne og nedskrevet egne lyriske betragtninger over kvindernes skæbne.
At planterne er indsamlet ved Ellebækken skyldes, at det efter sigende var netop der, kvinderne mødtes for 400 år siden.
De indfarvede stoffer - farvet med bl.a. klitfyr, gyvel, røllike, birk, kørvel og hvidtjørnebær - kan ses på udstillingen ET HENFØRT ÅR, hvor stoffernes ophængning følger årets gang og dermed skaber en særlig cyklisk forbundethed til naturen.
Med til udstillingen hører en logbog for marts måned med optegnelser, digte og to af de 16 kvinders historier. Bogen kan fås på museet. I efteråret '23 publicerer Ravn og KØS en udgivelse med alle 12 måneder og samtlige kvinders fortællinger i forbindelse med en større tematisk udstilling.
De trolddomsanklagede kvinder var:
Johanne Tommesis, Kirstine Lauridsdatter, Mette Banghors, Volborg Bødkers, Annike Christoffersdatter, Anne Olufs, Karen Eriks, Maren Muremester, Maren af Ringsbjerg, Maren Bysvende, Kirsten Væverkvinde, Birgitte Rokkemager, Else Holtug, Mette Navns, Johanne Muremester og Magdalene, Søren Skrædders kone.
Bøger om Køge Huskors, hekseforfølgelser, plantefarvning og bøger af Olga Ravn
Herunder kan du læse mere i bøger om Køge Huskors, om andre af fortidens hekseforfølgelser, om den nutidige interesse for heksen som protestfigur og om plantefarvning.
Der er også romaner og digte fra Olga Ravns øvrige forfatterskab.
Olga Ravn er forfatter til flere romaner og digtsamlinger, bl.a. 'Mit arbejde', 'De ansatte', 'Celestine' og 'Jeg æder mig selv som lyng'. Fotograf: Lærke Posselt (Gyldendal)