Underholdningen er i top!

Dorte siger god for seneste nyt fra Riley og Moyes.

Solsøsteren af Lucinda Riley

Så kom Solsøsteren endelig. Bøgerne bliver længere og længere. Denne gang er det Electra, som har været den sværeste at skrive om for Riley. Men en person, som er ved at gå til bunds i sprut og stoffer, må være svær at skrive om. Ikke desto mindre kommer man til at holde af Electra, som handlingen skrider frem.

Igen er der 2 spor, 1938, Death Valley i Kenya og nutiden altså ca. 2008. Afrikas hede emmer fra hver side, så man sagtens kan forestille sig livet, som det foldede sig ud med opvartende sorte og 2. verdenskrig truende i horisonten. Electras historie er lige så flot fortalt som de øvrige, og fortælleglæden er intakt. En varm anbefaling herfra.

 

Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes

Ræk mig stjernerne er baseret på den sande historie om de kvindelige, ridende bibliotekarer, der i slutningen af 30’erne var en del af præsident Roosevelts hustru Eleanore Roosevelts kampagne for læseglade til alle i samfundet.

Det er tydeligt, at der ligger en masse research-arbejde bag Moyes roman, og det mærkes også mellem linjerne, at hun har boet i Kentucky og redet på de samme ruter som kvinderne gjorde.

En af mine yndlingsbøger, Pigebørn af Louisa M. Alcott, har en fremtrædende rolle i Ræk mig stjernerne. Læseren følger opbygningen af et ridende bibliotek i den fiktive by Baileyville med alle de dramatiske op- og nedture. Jeg synes, det er en af Moyes bedste bøger til dato, og kan varmt anbefale den.

 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
17.01.20