Ada Lovelace, 1815-1852. Portræt malet af Alfred Edward Chalon (1838). Fra Wikimedia Commons.

Verden har brug for flere Ada'er

11.10.22
Anden tirsdag i oktober er international Ada Lovelace Dag. Hun kaldes tit for verdens første computerprogrammør.

Ada Lovelace levede fra 1815 til 1852 og var banebrydende med sine tanker om computersprog - længe før computeren overhovedet blev opfundet.

Hendes far var den engelske digter Lord Byron, hendes mor den højt begavede adelskvinde Annabella Milbanke. Annabella var bekymret for, at datteren skulle slægte sin flyvske far på og opmuntrede hende til at udvikle sine matematiske og analytiske færdigheder.

Arbejdet med Babbages 'Analytical Engine'

I 1843 oversatte Ada Lovelace en italiensk artikel om Charles Babbages opfindelse "den analytiske maskine", der var tænkt som en avanceret regnemaskine.

Ada Lovelace havde i forvejen sparret med Babbage omkring idéen til maskinen, og i oversættelsen tilføjede hun sine egne noter og tanker om dens videreudvikling.

Blandt andet skrev hun en kode, som kunne give maskinen instrukser, og hun forestillede sig, at den havde potentiale til at kunne skabe billeder, komponere musik og medvirke til udvikling af videnskaben.

Først omkring 100 år senere, i midten af 1900-tallet, blev der konstrueret computere, der minder om dem, vi kender i dag, så Ada Lovelace var langt forud for sin tid.

Flere kvinder i STEM

Siden 2009 har anden tirsdag i oktober været viet til at hylde Ada Lovelace og fejre inspirerende kvinder i STEM-fagene, altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (science, technology, engineering, mathematics).

Målet med dagen er at skabe bedre muligheder for fremtidige Ada'er, for STEM-fagene har den dag i dag fortsat brug for langt flere piger og kvinder, der kan følge i Ada Lovelaces fodspor.

Materialer