Vi anbefaler: Vejene af Jack Kerouac

Plottet er næsten ikke eksisterende. Persontegningen sporadisk og hovedfigurens udvikling – den dæmoniske og dragende Dean Moriarty – er ikke stor. Alligevel er Jack Kerouacs frit flydende fortælling om en rejse tværs gennem 1950’ernes Amerika blevet en moderne klassiker.

Ifølge mytologien er bogen er skrevet ud i en køre på blot 14 dage under indtagelse af en masse stimulanser og på en 40 meter lang rulle papir. Det er en medrivende fortælling med masser af fart og sanselighed, der trækker læseren med ud på landevejen. Ord for ord suges man med ud af New York med lokale busser og på tomlen ad hovedvej 6, der fører direkte mod Vestkysten. Væk fra dagligdagen og det, som man kender. Ud til alt det nye og spændende i verden, som man endnu ikke ved, hvad er.

Fortælleren – Kerouac selv – er en ung halvstuderet fyr, der vil være forfatter og så småt er kommet i gang med at skrive. Vennen Dean står bag ham og hyler og råber: ”Hvor er det godt skrevet.” ”Fedt”. ”Fantastisk.” Dean er samtidig romanens egentlige hovedperson. Han er blændende godt skildret som en troløs men fascinerende person, der lever for at spise og kneppe og trækker et spor af brudte løfter og afsluttede venskaber og forhold bag sig.

Jack Kerouac hører til den såkaldte beatgeneration af forfattere og digtere. Inspireret af jazzmusikkens improvisationer og præget af en frigjort livsstil udgjorde de en kulturel fortrop af bohemer, der inspirerede ungdomsoprøret i 1960’erne og føjede et nyt kapitel til amerikansk litteratur. De skrev på en ny måde med store krav til autenticitet, nyt sprog og skildring af det opbrud af normer og nedbrud af autoriteter, der prægede sidste halvdel af det tyvende århundrede.

Vejene er på den måde en væsentlig bog, men kan også bare nydes for sit fortryllende sprog, sin medrivende fortælling og alle de skæve eksistenser, der dukker op i denne rastløse og håndskrevne roadmovie i et meget sanseligt sprog. Alle scener, steder, samtaler, møder og personer træder lyslevende ud af teksten.