Fantasy

Det fantastiske ved fantasy er, at genren kan udvide vores horisont. De bedste fantasybøger giver perspektiv og har historiske, politiske og tematiske tråde ind i vores egen verden. Det kender mange fx fra George R. R. Martins populære romanserie Game of Thrones.  Selv om rammen er eventyrlig, kan problemerne og håndteringen af dem blive skildret helt realistisk. Det er store temaer i episke rammer, og det er en kombination, som gør sig godt som læsning.

 

Et væld af forskellige genrer
Fantasygenren opstiller et univers, hvor fysikkens love bliver undergravet, afvist og mere eller mindre sat ud af spil. Det kan man gøre på mange måder, og derfor indeholder fantasygenren mange undergenrer.

High Fantasy skildrer en ofte middelalderlig eventyrverden uden fysisk henvisning til "den virkelige verden".  Et eksempel er Tolkiens eget værk Ringenes Herre. Low Fantasy udspiller sig delvist eller udelukkende i "vores verden", liges om det sker i Harry Potter-serien.  Sarah J. Maas’ Et rige af torne og roser er et eksempel på genren romantic fantasy, hvor romancen spiller en væsentlig rolle. Og listen fortsætter.

Man kan også se stort på genren og bare gå efter den gode historie. Dem er der nemlig rigtigt mange af.