Hurtigt læst, men sent glemt er denne posthumt udgivne roman, som sætter punktum for et stort, vedkommende og elsket dansk forfatterskab. Bogen bæres af det sociale engagement og den fintføltepsykologi, der også erden røde tråd i forfattterskabets øvrige 17 titler. Bogens hovedperson er den 11-årige Ronnie, som får en voksens ansvar, da han alene skal få hverdagen til at fungere for sigog sine to mindre søstre, fordi hans mor skal 3 måneder i fængsel. Ingen må kende familiens skam eller splitte børnene på forskellige børnehjem - ikke socialrådgiveren, de nysgerrige kællinger iopgangen, mormoderen eller faderen. Den loyale Ronnie får, selv om han er vant til at være 'mand i huset' og moderens fortrolige, sin sag for, og han må gribe til desperate midler for at klare det.Ved bogens slutning må Ronnie bittert erkende, at han ikke er det centrum i moderens liv, som hun er i hans. Portrættet af Ronnie er vedkommende og gribende, ligeså skildres de grænsesøgendelillesøstre og denuansvarlige, men elskede mor fint. Romanen er kort og harpå trods af den fine og afrundede persontegning et svagt, omend ikke uklædeligt, præg af skitse, men måske ville MarthaChristensen have arbejdet mere med den. Den gribende barneskildring henvender sig til samme store læserskare som det øvrige forfatterskab