Denne franske ridderroman fra omkring 1235 er den afsluttende del af et stort romankompleks om historien om den hellige Gral, om troldmanden Merlin og kong Arthur og hans riddere om Det Runde Bord og ikke mindst ridder Lancelots utilbørlige kærlighed til Kong Arthurs dronning Guenièvre. Det er de store eventyr med de ridderlige dyder, der ligger forud. For nu er det nye tider: "Og da kongen var klar over at eventyrene nu var bragt til afslutning i kongeriget England, og at der ikke kunne forventes flere (...)", skriver den anonyme forfatter tidligt i romanen, der bliver skildringen af, hvordan ridderturneringer bliver til blodige krige, hvordan løfter og idealer afløses af vold og bedrag , så hele den ridderlige verden ved kong Arthurs afsluttende død ligger endeligt i ruiner. Romanen er en af de tidligste af sin art her i Vesten, oversat her for første gang, og den kan forekomme noget primitiv og klichépræget, men den er så konsekvent i sin skildring af dette store sammenbrud og så elementært spændende, at nutidige læsere sagtens kan være med. Oversætteren, der har forsynet teksten med de nødvendige baggrundsoplysninger og noter, har tidl. udgivet den samtidige Løveridderen, 1991, som bogen kan anvendes parallelt med