En skolegang i sinkeklassen på Bangsbostrand Skole i årene efter Besættelsen genoplevet nu mange år efter af Børge V. Pedersen. Det er stoffet i Hallers lille roman. Det er ikke de blot måske egnede men de totalt uegnede, der er tale om. "I bliver aldrig til noget som helst, I er en flok ynkværdigheder, sagt er sagt. I kan hverken lære at læse eller skrive, men skolens målsætning er alligevel at gøre det umulige og bibringe jer så megen lærdom, at I kan gøre lidt gavn i de nederste regioner". Og så får vi fortællingerne, eller er det skrønerne, om Gakhode, Jens eller Henrik (én person!), Kuno, Håkon åh du milde, tvillingerne Per og Poul (mongol) m.fl. plus den usynlige elev i klassen! Og om lærerne frøken Logika, frøken Testamenta m.fl. samt klasselærer Frandsen, der nok revser ungerne korporligt, men også holder af dem. Det er socialrealisme om, på godt jysk, trælse liv, men der er også plads til bl.a. et veritabelt mirakel - og så er det pointen i alle disse fortællinger, at selv i disse snottede underdogs ligger storheden i kim eller i glimt, en evne, en værdighed, som gør dem unikke. Det er det smukke i bogen, der er præget af varme og solidaritet, veloplagt fortalt, og meget morsom tillige. Romanen er en af Hallers allerbedste