"Bowies mest helstøbte album i mange år ... 'Blackstar's sax-orgie bliver næppe nogensinde min yndlings-Bowie-lyd, men Bowie vender tilbage som høreværdig om end ikke længere toneangivende kunstner. Hvis Projekt Lazarus handler om at vække fra de kunstnerisk skindøde, synes jeg, operationen lykkedes. Han står lidt rystende på jazzbenene og lidt sprød i stemmen, men bestemt rank og relevant"

"Bowie kigger igen frem mod nye musikalske horisonter på fænomenale »Blackstar« ... Den nye samarbejdspartner Donny McCaslin og hans slæng af uhyrligt dygtige musikere med rødder i New Yorks jazz-scene er (...) lidt af en åbenbaring. Deres organiske spil udvidet med en Viscontis fornemme produktion giver Bowie nogle helt nye lydlige dimensioner at folde sig ud i, og manner, hvor det bare klæder ham. Spændvidden er utrolig: Lyt bare til den labre »Lazarus«, hvor en uhyggeligt velsyngende Bowie danner parløb med McCaslins fænomenale spil på saxofonen over en basgang, der sender tankerne i retning af Serge Gainsbourgs »Histoire de Melody Nelson«. Blændende ... Selvom »Blackstar« kun er syv numre lang, så tårner den sig alligevel op som en fremragende, sen tilføjelse til rækken af store Bowie-plader. Et nysgerrigt, egensindigt og åbent værk, skabt af en musikalsk mester, der igen synes at have fundet sin muse"

"Med Blackstar har David Bowie demonstreret indædt vilje og kunstnerisk kapacitet til at bygge videre på sin allerede mageløse - og formentlig udødelige - arv"