Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Meget smuk og lækker billedbog, med flapper der kan løftes, så vi kan se, hvad der foregår under jorden. Den egner sig til børn fra 4 år og op

Beskrivelse

Gennemillustreret billedbog med flapper og uden ord. Først ser vi billedet over jorden, og når flappen løftes ser vi, hvad der foregår under jorden. Billederne er detaljerige og indbyder til at lede efter mange forskellige genstande og personer. Der er billeder af havets dyb, jorden, bygninger, kældre, miner og meget mere

Vurdering

Det er en virkelig dejlig bog, der er meget smukt illustreret af Lars Petersen. Vi rejser med ned i dybet, ser hvem der gemmer sig i havet, hvad der foregår i minerne og slotskældrene og sidst, men ikke mindst, hvem der gemmer sig under din seng. Stilen er grafisk og enkel, holdt i grønne, blå og brune farver, og vil også appellere til mange større børn og voksne. Billederne er fyldt med detaljer og historier man selv kan fortælle

Andre bøger om samme emne

Der findes en del bøger med flapper, og en del uden ord og med mulighed for at gå på opdagelse, men ikke nogen præcis ligesom denne. Stilmæssigt er den flot på samme måde som fx [Spørgsmålstegn]