Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Billedbog for de mindste om Aksel og hans forældre, der skal skilles. Velegnet til højtlæsning for 2-4-årige

Beskrivelse

Aksel elsker sine forældre og er meget glad for sit liv. Men hans forældre skændes meget, og det er ikke rart. En dag fortæller de ham, at de ikke skal bo sammen længere og at han får to huse at bo i fremover. Aksel har ikke lyst til det, men langsomt vænner han sig til det, og det er rart at slippe for skænderierne. Bogen er illustreret af forfatteren

Vurdering

En meget enkel og tydelig bog for de yngste børn, om skilsmisse. Bogen forklarer årsagen til skilsmissen meget stille og roligt, og sætter ord på det lille barns følelser. Den vil egne sig rigtig godt til de forældre, der selv har haft eller skal have den svære samtale om skilsmisse. Illustrationerne er enkle i klare, stærke farver og vil tiltale de små børn

Andre bøger om samme emne

Andre billedbøger om skilsmisse er fx Mila har to senge eller Mor og far lim De fleste titler om emnet henvender sig til de lidt større børn, så denne udfylder et hul