Lektørudtalelse

Forfatter: Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

"Alrik kigger på bogreolen, den ser spændende ud. De er selv skyld i det, når de siger, at de absolut ikke må røre ved den. Det er jo næsten at bede dem om at gøre det". Sådan starter problemerne for Alrik og Viggo i de første to bind i serien Pax. For 10-13-årige

Beskrivelse

Alrik og Viggo er i pleje i byen Mariefred. De bliver udvalgt til at beskytte det gamle bibliotek under kirken. I "Nidstangen" bliver de sat på prøve; de skal finde mørkeskabningen, som de har lukket ud af en bog. I "Grimmen" er der en djævlehund løs i Mariefred og de finder ud af at den kan fanges ved hjælp af et Gleipnerreb. Serien Pax er skrevet af krimiforfatter Åsa Larsson og forfatter Ingela Korsell, begge bosat i Mariefred i Sverige. Illustreret af Henrik Jonsson, som bl.a. tegner Batman for DC. Bør læses i rækkefølge

Vurdering

Flot begyndelse på spændende serie. Godt sprog og god kombination med tegneseriesiderne af en professionel tegner; det er med til at give indtryk af hvordan hovedpersonerne ser ud. Fantasien suppleres af kampe i skolegården, rapseri og en mor, der vist drikker for meget. Spændende cliffhanger fra bog 1 til 2, der gør at man bliver sulten efter mere

Andre bøger om samme emne

Sammenligning med danske forfattere som Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen ligger lige for