Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

2 bøger i en ny eventyrlig alfeserie til børn fra 8 år og op om alfepigen Mirja, der ikke har det helt så let med de andre alfepiger. Er også egnet til oplæsning for børn i alderen 5-8 år

Beskrivelse

"De nye vinger" og "Drømmestenen" er henholdsvis første og anden bog i den nye eventyrlig serie "Mirja". Alfepigen Mirja tager ofte på eventyr i skoven, men alt går ikke altid som hun forestiller sig og så handler det om at finde mod og styrke, også når man ikke altid føler sig helt som de andre. Men Mirja er eventyrlysten og åbenmundet og det giver hende ofte problemer, hun ikke havde forudset. Bøgerne består af ikke alt for lange kapitler med store typer og farveillustrationer ind imellem, der viser ting eller situationer fra historien. Forsiden på "De nye vinger" viser Mirja siddende oppe på en gren i tæt grøn bevoksning med sine slidte hullede alfevinger. På "Drømmestenen" ser man Mirja tæt på med en drømmesten i hånden. Titlen på serien står med store guldbogstaver på begge forsider og bagsideteksterne fortæller kort om indhold og viser en lille forside af de to første bøger

Vurdering

Skøn eventyrlig serie med et fint flydende sprog til især pigerne. De fine tegninger undervejs, der understøtter handlingen og det overskuelige layout gør den også velegnet til højtlæsning

Andre bøger om samme emne

Kan læses for og af alle de piger, der har været vilde med serien "Roselil" og "Regnbuefeerne"