Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Kort om bogen

En ung muslimsk teenagepige forsvinder og bliver senere fundet myrdet. Hendes lidt skrøbelige 19-årige fætter, bliver hovedmistænkt, da flere spor peger imod ham. En stærkt skrevet psykologisk krimi for dig, der vil have gode personskildringer i din krimi

Beskrivelse

19-årige Mikkel bor sammen med sin mor og sin udviklingshæmmede bror tæt på den skov, hvor hans 16-årige muslimske kusine blev myrdet. Mikkel bliver hurtigt mistænkt af politiet, da flere af kusinens ejendele dukker op i deres hjem. Hans bror overværede mordet, men kan ikke fortælle, hvad han har set. Sammen med Mikkels nye kæreste, Inga, prøver advokatkonsulenten Rivers at opklare, hvad der egentlig er sket

Vurdering

En psykologisk krimi af den fineste slags, hvor spændingen er fortættet omkring personerne og deres personligheder og handlinger. Forfatteren er mester i at give et indblik i hovedpersonernes tanker, men holder også igennem hele bogen den ydre spænding omkring opklaringen af morder ved lige. Noget af bogen vil hænge ved også lidt tid efter sidse side er vendt

Andre bøger om samme emne

Torkil Damhaugs krimier ligner ikke ret meget andet af det, der er udkommet på den nordiske krimiscene. TV-serien Forbrydelsen. Disc 1, sæson 1, afsnit 1-3 samt Michael Katz Krefelds og Sebastian Fitzeks krimier kan anbefales som noget, der ligner