Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Nina Redmond elsker at finde det rigtige match mellem bøger og lånerne på biblioteket. Men da biblioteket lukker, øjner hun muligheden for at skabe sig et nyt liv som boghandler i Skotland. Feel good roman for alle kvinder om at turde forfølge sine drømme

Beskrivelse

Biblioteket, hvor 29-årige Nina arbejder, skal lukkes. Nu hedder fremtidens bibliotek et Multimediehus og er fyldt med smarte forandringsstrategier. Nina forsøger desperat at redde alle de kasserede bøger, mens hun overvejer hvad hun skal stille op uden job og penge. Hun springer ud i at købe en gammel kassevogn i Skotland, som hun sætter i stand og åbner en rullende boghandel i. Pludselig er hun selvstændig, bor på landet i Skotland og skal træffe en masse beslutninger selv. Heldigvis har hun sine mange yndlingsbøger med i sin mentale rygsæk og ikke mindst støtte fra sin gode veninde, Surinder. Det bliver nødvendigt, da kærligheden også dukker op

Vurdering

Nina udlever en hver bogelskers drøm og hyggen breder sig ud over siderne. Her er virkelig feel good for alle pengene kombineret med hovedpersonens gode boganbefalinger. Den idylliske forside er holdt i samme stil som Jenny Colgans øvrige bøger

Andre bøger om samme emne

Idyllen i et lille samfund beskrives også i fx Patricia Harmans Jordemoder på flugt, i Vidunderlige august af Brenda Bowen eller Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald