Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

I en ikke så fjern fremtid spredes en frygtet virus via hunde, en virus der også, måske, truer menneskeheden. Så det besluttes at alle hunde skal sendes i eksil på en stor skraldeø. Unik animationsfilm, som kan, og bør, ses af både børn fra 7 år og voksne

Beskrivelse

Japan, i en ikke så fjern fremtid. Da menneskeheden frygter en influenzavirus, der spreder sig via hunde, beslutter man at sende alle hunde til Trash Island. Men den 12-årige dreng Atari har andre planer og han tager til øen for at finde sin gamle vagthund. Det bliver starten på et ekstraordinært eventyr. Animationsfilm, stopmotion, der genremæssigt blander science fiction med fablen (dyrene taler) og komedie og drama. Kendte skuespillere som Bryan Cranston, Edward Norton, Bill Murray, Scarlett Johansson og Ken Watanabe lægger stemmer til

Vurdering

Wes Anderson viser endnu en gang, at han er en vor tids bedste og mest modige filmskabere. Filmen oser langt væk af fortælleglæde og animationerne er herlige. En pragtfuld, og meget anderledes film, som man bliver i godt humør af. Morsom, overraskende og rørende og kan både ses af børn og voksne

Andre film om samme emne

Af andre Wes Anderson-perler vil jeg fremhæve The Royal Tenenbaums og The Grand Budapest Hotel og af andre fremragende stop motion-film kan fremhæves F for får filmen, Flugten fra hønsegården og Andersons egen Fantastic Mr. Fox