
Tags
Børn i Køge- Dato
- Tid
- 10:00 - 15:00
- Adresse
-
Ølsemagle Kirkevej 62A
Bramhøjgaard
4623 Lille Skensved
Danmark
Kom og vær med, når lokale ildsjæle og kulturelle aktører sammen skaber en sjov, grøn og hyggelig familiedag!
Se hele programmet på Bramhøjgaard.dk
Ingen tilmelding – bare kom!
Bibliotekets program
Workshop: Naturkunst
Vi laver fine kunstværker på de mange flotte træer i haven. Vi skal have fingrene i ler og andre naturmaterialer, så vi kan pynte træerne med trolde, flotte mønstre eller hvad vi nu finder på.
Æblehistorier
Kom og hør en dejlig, sprød æblehistorie fuld af fortællevitaminer. Bagefter skal vi plukke (og smage!) lækre æbler i den gamle have.
Pop up bibliotek
Vi har pakket den helt store rygsæk med vores allerbedste bøger til både store og små. Du kan låne dem på stedet med biblioteksappen. Kom og få en snak og en anbefaling af bibliotekaren.
Om Bramhøjgaard
I hyggelige Ølsemagle – et stenkast fra Køge Nord Station – ligger en vidunderlig have med æbletræer og skøn stemning. Her omdanner Køge Kommune en gammel bondegård til et nyt visionært kvarterhus, hvor kultur, kunst og grøn omstilling går hånd i hånd. Projektet er støttet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden.