Tags
Iscenesat Festival-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Teaterbygningen
-
Bag Haverne 1
4600 Køge
Danmark
Oplev, hvordan ord kan spille, og hvordan toner kan fortælle historier, på en aften, hvor litteraturen bliver lyd, og musikken får stemme.
Knud Romer elsker både sproget og musikken. Han har skrevet korværker for DR Pigekor, forfattet sange for Pernille Rosendahl, Lasse og Mathilde – og i 2024 modtog han Carl Prisen sammen med Peter Sommer for årets bedste tekst. Hans roman Pigen i violinen er et lyrisk eventyr om en ung violinist og hendes kamp med instrumentet for at blive solist, og hans digte er blevet sat i toner af en af Danmarks største klassiske komponister, Bent Sørensen.
Hvad sker der, når en tone møder et ord? Når et digt får rytme, eller når en violin overtager en sætning? Og hvordan kan et enkelt komma blive en pause i musikken?
Aftenen indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.
ISCENESAT FESTIVAL
Litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Her smelter musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer sammen og skaber et nyt fælles udtryk. Festivalen præsenteres i samarbejde mellem MGK Sjælland, Teaterbygningen og musikforeningen Køge Klassisk.
Praktisk info
Dørene til salen åbner kl. 18.30.
Unummererede pladser.
BEMÆRK:
Der kan ikke købes billetter i skranken på biblioteket. Det er Teaterbygningen, der står for billetsalget.
Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet.