Slagger Lund og Peter Øvig. Fotos: Emma Brink Laursen og Sara Galbiati
Musik og ord

TorsdagsSalonen #11 Dengang jeg var sindssyg

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 95 DKK
Ungdomsbillet under 25 år: 50 DKK
Sted
Herfølge Bibliotek
Billesborgvej 1B,
4681 Herfølge
Med Peter Øvig og Slagger Lund. Oplev to af Danmarks varmeste kunstnere mødes for at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

TorsdagsSalonen er tilbage efter et par års pause! Vær med til at markere Sindets Dag, når vi igen samles om ord og musik i Herfølges fineste salon, hvor der altid er højt til loftet.  

Peter Øvig - prisbelønnet forfatter 

Titlen Dengang jeg var sindssyg er forfat­ter Peter Øvigs idé og tager udgangspunkt i hans personlige erfaringer med psykisk sygdom og mødet med psykiatrien. Bogen Min mor var besat handler om hans mors depressioner og om at være barn af en psykisk syg. Jeg er hvad jeg husker er Peter Øvigs fortælling om sin egen mirakuløse behandling med elektrochok, der helbredte en dyb psykotisk depression.

Slagger Lund - sangskriver og poet 

Som musikalsk mod- og medspil får I den fantastiske Slagger Lund, som selv har været indlagt som psykiatrisk patient flere gange. Det kan man læse om i hans formi­dable debutroman En 80 meter bjørn. Slagger Lund er én af de hotteste sangskrivere i landet og modtog i 2026 Dan Turèll Prisen. Hans album Noias Ark udkommer to dage senere på Sindets Dag 10. oktober, og måske er vi så hel­dige, at han har taget en stak under armen.

Sindets Dag 

Verden over sættes der fokus på mentalt helbred og psykisk sygdom på Sindets Dag d. 10. oktober.