Skiftecafé - Vil du væk fra Big Tech?
- Tid
- 15:00 - 17:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
4600 Køge
Bibliotek
Køge Bibliotek42% af danskerne overvejer at skifte væk fra de store, amerikanske tech-platforme som Google, Facebook eller ChatGPT.
Måske har du spørgsmål om alternativerne - om sikkerhed, etik eller privatliv - eller måske har du brug for praktisk hjælp?
Få praktisk hjælp og gode tips
Til denne skiftecafé kan du komme forbi, når det passer dig mellem kl. 15-17, og møde frivillige, der kan hjælpe med at skifte – fx oprette en ny mail, prøve et nyt socialt medie eller hente en ny browser. Medbring din computer, telefon eller tablet.
De frivillige er ikke professionelle eksperter, men de kan hjælpe dig med at få et overblik - og måske komme i gang med at skifte til en anden e-mail, browser, kalender eller andre sociale medier.
Der vil også være en repræsentant fra Danmark Skifter, der vil fortælle om forskellige europæiske alternativer og hvorfor og hvordan man nemt skifter.
Vil du være frivillig?
Vi har stadig plads til et par ekstra frivillige hænder! Har du lyst til at være frivillig i caféen, så ræk ud til esben.m.hansen@koege.dk.
Du behøver ikke at være en IT-haj for at være frivillig. Vigtigst er, at du kan hjælpe andre med at komme i gang.
Det er gratis at deltage – men det kræver tilmelding. Der vil være kaffe og the til ganen.
Om Danmark Skifter
Danmark Skifter er en national kampagne, der opfordrer danskerne til at tage stilling til deres digitale liv, vaner og valg af teknologiske platforme. Danmark Skifter er skabt af Digital Stemme – en ny forening, der arbejder for demokratisk indflydelse på digital teknologi.