Lykkes læseklub: Henriette Houth – ’Solen er så rød’
- Tid
- 10:30 - 12:00
- Pris
-
Billet: 25 DKK
- Sted
-
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18,
4600 Køge
Tags
SkønlitteraturBibliotek
Køge BibliotekLykke Hjorth er frivillig læseklubs-bestyrer og tidligere bibliotekar. Hun er en erfaren læser, der vælger udsøgt og spændende litteratur fra hele verden – og guider den gode samtale. Læsekredsen er for alle, som har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre.
Henriette Houth – Solen er så rød
Hvordan lærer man at leve, når ens forældre begge har fravalgt livet? Sådan spørger den voksne datter sig selv på vej fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget sit eget liv.
Mange år tidligere døde hendes far på samme måde. Det begyndte ellers godt. Faren, den smukke læge, og moren, den unge sygeplejerske, giftede sig, men ægteskabet blev stormfuldt med sidespring og selvmordsforsøg og sluttede, da faren forlod familien.
Velskrevet roman om familiens uudslettelige indvirkning på vores tilværelse og identitet. En fortælling om at vokse op i dødens skygge – og om at vælge livet.
Efterårets tema: Åndeligt beredskab
Hvad gør vi, når verden er i hastig forandring og meget virker kaotisk? Vi læser og diskuterer romaner, der kan væbne os med åndeligt og kulturelt beredskab og modstandskraft.
Sted: Folkelab
Når du er tilmeldt, kan du fra d. 2. oktober hente bogen i den betjente åbningstid.