Hekset collage-værksted
- Tid
- 16:00 - 19:00
- Pris
-
Billet: 30 DKK
- Sted
-
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18,
4600 Køge
Tags
HeksedageBibliotek
Køge BibliotekVi forvandler gamle bøger, heksede billeder trykt på karduspapir, glimmer, lak og glitter til smukke collager. Du kan også tilføje maling eller specielle effekter med tusch.
Du kan lave din collage efter fri fantasi eller lade dig inspirere af vores skabeloner.
Glæd jer til fordybelse, flow og kreativitet – og hygge! Vi hjælper selvfølgelig til undervejs.
Både voksne og børn er velkomne. Børn fra 8 år.
Voksne, der selv ønsker at lave en collage, skal købe billet til sig selv.
Hvis man kun hjælper sit barn, skal der kun købes billet til barnet.
Sted: Folkelab.
Heksedage i oktober
I løbet af oktober kan du opleve en række arrangementer, der undersøger heksens mange betydninger – som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.
Heksedage er skabt i bevidsthed om hekseprocessen Køge Huskors, som udspillede sig i vores by for 400 år siden, og var en af landets mest omfattende med omkring femten kvinder som ofre.
Med Heksedage sætter vi fokus på heksefiguren i fortid og nutid - på hvad vi kan lære af de stærke kundskaber, som i dag forbindes med hekse, hvordan det kan inspirere os i vores liv, og hvordan vi kan drage omsorg for hinanden og vores omverden. Sammen omskaber vi fortidens mørke spor til viden, nærvær, indsigt og fællesskab.
Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen og Køge Arkiverne i samarbejde med Køge Museum, Ungekulturhuset Tappen, Køge Kunstforening og andre kulturaktører i Køge Kommune.