Tæl ned til jul med en julekalenderbog
Er der noget mere julehyggeligt end at læse dagens kapitel i en julekalenderbog sammen?
Af Karin Husted Larsen
Det er et af december måneds små magiske øjeblikke – et fast ritual, hvor man samles, tænder et stearinlys og lader historien åbne en ny dør hver dag.
At læse julekalenderbøger sammen kan skabe ro, nærvær og forventningsglæde i en travl tid.
På biblioteket finder du et stort udvalg af julekalenderbøger for både store og små. Kig forbi og find lige den fortælling, der skal være en del af jeres december i år.
Mange af julekalenderbøgerne kan også lånes som e-bog og lydbog.