Billedbog. Et barn kan ikke sove og undrer sig over verden, universet og selve eksistensen. Hvor ender uendeligheden? Hvor er man henne når man drømmer? Er jeg ond?
Jeg er vild med denne meget vellykkede og rørende billedbog, med universelle spørgsmål om livet, døden, universet, og alt det ind i mellem. Hvert opslag kredser om en ny undren, der illustreres af tegninger i Inger Tobiasens milde, genkendelige stil i en blanding af streg, akvarel og enkelte fotos. Barnet og barnets seng går igen på billederne, og bliver sin egen lille fortælling. Jeg-fortællerens tanker er spredte, i en associativ stil, som tanker jo ofte har, men de vender alligevel tilbage til det, der er sket med Carla, og det binder det hele sammen
Anmeldelse af: Sommetider tænker jeg på, hvor uendeligheden ender af Inger Tobiasen
En filosofisk, smuk og velskrevet billedbog om at undre sig. Inden man skal sove, er det ofte sådan, at de store tanker myldrer frem. Uanset om de omhandler reelle problemer, eller overhovedet forhold...
