Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Aarup-Kristensen

Denne bog er absolut anbefalelsesværdig til oplæsning for en bred aldersgruppe af børn eller for hele familien. Sprogligt er det en nydelse at følge den alvidende fortæller, som guider læseren gennem handlingen med små kommentarer tilknyttet handlingen. Fortælleren binder de enkelte fortællinger, med hver sin hovedperson, sammen til en helhed, hvor alle personerne deltager i en fælles afslutning. Den absolutte hovedperson er dog den usandsynlige helt, den lille mus Despero, der forelsker sig i en menneske-prinsesse. For at redde prinsessen fra rotterne må han som en anden ridder kæmpe for hendes liv. Det sker med en synål som sværd. Som i et rigtigt eventyr vil bogen bibringe læserne forskellige oplevelser alt efter alder og erfaringer. Selvlæsning vil først kunne anbefales fra 10-årsalderen mens eventyret med stort udbytte kan læses højt for børn over 5 år