Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

En gruppe journalister hyres af en pengemand til at starte en avis i 1990'ernes Milano. Til læsere af Umberto Eco og dem der kan lide samfundskritiske spændingsromaner om magt, konspiration og mediernes betydning

Beskrivelse

Bag avisen står pengemanden Vimercate, men avisen er aldrig tiltænkt udgivelse. Prøvenumre med velvalgte sladderhistorier og sensationer skal fungere som afpresningsmiddel i forhold til magthavere og banker. I jagten på sensationelle nyheder dykker en af avisens journalister ned i Italiens historie og begynder at klarlægge en lang række skandaler, der omfatter mystiske frimurerloger og et planlagt statskup. Det, der i begyndelsen ligner indviklede konspirationsteorier, får fatale følger. Den italienske forfatter er mest kendt for Rosens navn og har senest udgivet Kirkegården i Prag

Vurdering

Det er en velskrevet, spændende og interessant roman. I vanlig stil opruller Eco romanens labyrintiske plot, der allerede i første kapitel slås stilsikkert an. De lange konspiratoriske passager bliver dog en kende opremsende, ligesom kærlighedsforholdet mellem jeg-fortælleren, den midaldrende journalist Colonna, og en yngre kollega til tider overskygger kernen i romanen. Det er ikke den bedste roman i forfatterskabet men stadig en læseværdig roman

Andre bøger om samme emne

Minder i skrivestil og konspiratorisk tematik om andre romaner af forfatter som fx Foucaults pendul