Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Fantasy-nørden Rasmus har aldrig haft en rigtig ven. Men da Xander flytter til byen opstår et helt særligt venskab mellem de to drenge, da flugten fra et skrækindjagende monster ender i en helt anden verden, end den de kender. En verden fyldt med magi, frygt og hemmeligheder. For 8-12-årige fantasyfans

Beskrivelse

Den forældreløse Rasmus lever et ret ensomt liv hos sine plejeforældre. Han har ingen venner, han tisser i sengen og i det hele taget er livet lidt træls. Da Rasmus lærer den populære Xander at kende, oplever han glæden ved at have et venskab. Men snart begynder der at ske uforklarlige ting, når drengene er sammen. Og da Rasmus og Xander suges gennem tid og sted og pludselig befinder sig i en anden verden, står det klart for dem, at deres venskab kan noget helt særligt. Det bliver starten på et hæsblæsende eventyr

Vurdering

"Geminiforbandelsen" er første bind i en planlagt trilogi. Velskrevet og spændende - tilsat en god portion humor. Bogens hovedperson har en del problematikker: han er forældreløs, plejebarn, ensom og tisser i sengen om natten, sidstnævnte bekymrer ham en del i forhold til lejrskole - dette tabu bliver synliggjort og italesat på så fin en måde, at man må tage hatten af

Andre bøger om samme emne

Er man til parallelle verdener og venskaber kan man kaste sig over Broen til Ingen Steder - den udvalgte