Børn

Børnevalg 2025

Nu kan børn over hele landet stemme på deres favoritfigur fra de kendte og elskede børnebøger!

Af Jacob Kobbernagel

Fra den 27. oktober åbner børnebibliotekerne dørene til en helt særlig begivenhed – Børnevalget 2025 – hvor børn får mulighed for at opleve demokratiet på egen hånd. I stedet for at stemme på politikere, afgiver børnene deres stemme på de store stjerner fra børnelitteraturen. Hvem mon løber med sejren i år?

Børnevalget er mere end bare sjov og ballade. Det er en legende og lærerig introduktion til demokratiets grundprincipper, hvor børn lærer, hvordan det føles at tage stilling og afgive deres stemme. En fantastisk måde at få en smagsprøve på, hvordan demokratiet fungerer – og samtidig have det sjovt!

Afstemningen er åben helt frem til den 18. november, så kom forbi dit lokale bibliotek i Køge, Herfølge eller Borup – eller et andet bibliotek nær dig – og vær med til at bestemme, hvilken børnebogsfigur der skal vinde børnenes valg! 

Alle stemmer tæller – også de små!

Så tag dit barn i hånden, og kom forbi – stemmeboksen venter!