Skønlitteratur

Efterspurgt: Konspirations-thrillers a la Dan Brown

Er du til gåder, hemmelige selskaber og høj puls? Et låner-spørgsmål fik os til at samle en stak bøger med samme tempo og mysterier som 'Da Vinci mysteriet' og de andre Dan Brown-thrillers.

Af Anya Poulsen

Koder, konspirationer og cliffhangere kunne næsten være overskriften for bøgerne herunder.

Lige præcis den slags er Dan Brown en mester i - og heldigvis er der andre forfattere, der kan noget af det samme.

Et spørgsmål fra en låner fik os til at gå på detektivjagt i genren, og herunder kan du se, hvad vi fandt. 

Udvalget kan sikkert også inspirere, hvis du er en af de mange, der står i kø til Dan Brown. I skrivende stund er der 39 reserveringer på Den ultimative hemmelighed, som er sjette bog i hans "Robert Langdon"-serie - den serie, som Da Vinci mysteriet også er en del af.

'Bjørn Beltø'-serien

Tom Egelands romanserie om den norske arkæolog og universitetslektor Bjørn Beltø, som bliver trukket ind i farlige mysterier med rødder i religion, historie og arkæologi.

'Tempelriddernes hemmelige historie'

Michael Dalgaards serie i tre bind er et dramatisk og spændende epos med afsæt i tempelridderordenen i Danmark.

Sam Christer

Forfatter Sam Christers bøger er konspirationsthrillere, hvor arkæologi, symbolik, koder, hemmelige selskaber og spændingen mellem tro og videnskab driver handlingen.

'Gabriel Allon'-serien

Daniel Silvas serie om agenten Gabriel Allona forener spionthriller, geopolitik, kunsthistorie og moralske dilemmaer i en realistisk, international ramme.

Andre gode bøger

Og mesteren selv - Dan Brown

'Tankados kode' - og selvfølgelig Robert Langdon-serien, som 'Da Vinci mysteriet' er en del af.

Fagbøger, du også kan prøve

I vores Efterspurgt-artikler kan du finde et håndplukket udvalg af bøger om et bestemt emne og blive inspireret af, hvad andre lånere har været på udkig efter.

Hvis du har et emne, du har lyst til at vi finder bøger om, er du velkommen til at skrive til os på webbib@koege.dk