Musik

Iscenesat Festival: Når musik og litteratur fletter fingre

Oplev bl.a. Søren Ulrik Thomsen, Katrine Gislinge og Ellen Hillingsø.

Af Redaktionen

Musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer smelter sammen, når festivalen Iscenesat inviterer til enestående musikoplevelser i Teaterbygningen. 

 

Natten i ord og toner

Nattens stemninger er temaet for en poetisk koncertoplevelse med pianist Katrine Gislinge og forfatter Søren Ulrik Thomsen d. 9. februar. Katrine Gislinge spiller nocturner (natstykker) af komponisten Bent Sørensen samt Beethovens måneskinssonate. Undervejs læser Søren Ulrik Thomsen et udvalg af digte, der reflekterer den poetiske stemning i musikken. Arrangementet indledes med en koncert med solister og ensembler fra MGK Sjælland. 

 

Søndag 9. februar kl. 14

 

Iscenesat Festival

I marts og april fortsætter festivalen, hvor litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. I marts er det Trio Con Brio og Søren Sætter-Lassen, der indtager Teaterbygningen, og i april kan man opleve Ellen Hillingsøe og Poul Høxbro. Også her kan man opleve koncerter med talentfulde studerende fra MGK Sjælland.

Festivalen Iscenesat er et samarbejde mellem Teaterbygningen, MGK Sjælland, KøgeBibliotekerne og Musikforeningen Køge Klassisk. Festivalen er støttet af Liljekonvalfonden og Køge Kommunes kulturpulje.