Om biblioteket

Nu kan børn og unge indmeldes digitalt

Vi har åbnet for digital indmelding, så du som forælder eller værge selv kan oprette dine under-18-årige som lånere fra computer, tablet eller mobil.

Af Redaktionen

Tags

Børn Unge

Hidtil har det krævet et fysisk fremmøde på biblioteket at indmelde børn og unge under 18 år, men nu kan indmeldingen klares online - hvor og hvornår det passer for jer.

Gå blot ind på 'Opret bruger'-siden og klik på 'Opret barn som bruger'. Så sendes du videre til en MitID-login-side og derfra videre til en indmeldelses-formular.

Det betyder hurtigere adgang til bibliotekets mange tilbud for børn og unge – og færre praktiske barrierer for at komme i gang med at låne, lære og opleve.

Vær opmærksom på, at det stadig er forælder eller værge, der skal stå for indmeldelsen. 

Du kan også få et fysisk lånerkort

Når barnet eller den unge er oprettet som låner, gælder sundhedskortet som lånerkort - præcis som for voksenlånere.

Hvis I foretrækker et fysisk lånerkort, kan I også få det. Så skal I blot henvende jer på biblioteket, hvor vi laver et til jer.

Vi glæder os til at byde endnu flere børn og unge velkommen på bibliotekerne!