Vær med

Arrangement d. 24/9: Bibelen i nye klæder

Hør om ny-oversættelse af Bibelen på Køge Bibliotek.

Af Esben Møller Hansen

I 2036 får Danmark en bibel i nye sproglige klæder, der udkommer nemlig en ny oversættelse. I Bibelselskabet er arbejdet allerede i fuld gang, og de prøveoversættelser, der er blevet udgivet, har vakt stor debat. Kritikere mener bl.a., at ønsket om et mere dagligdags sprog går ud over bibelteksternes alvor, ærefrygt og tyngde.

På Køge Bibliotek kan man høre mere om projektet til foredrag med forfatter og oversætter Rakel Haslund-Gjerrild d. 24. september. Her vil hun tale med litteraturformidler Esben Møller Hansen om at arbejde med sproget i en af verdenshistoriens mest betydningsfulde tekster. 

 

En syndflod af ordsprog

Har Jesus en krop eller et legeme? Skal mennesket råde eller herske over dyrene? Forstår en konfirmand i 2036, hvad en "skæppe" er?  Det og meget mere kan man blive klogere på. 

Rakel Haslund-Gjerrild er sprogkonsulent i redaktionsgruppen for Det Gamle Testamente. Hun er forfatter til en række anmelderroste bøger som Adam i ParadisAlle himlens fugle og Øer. Hun har desuden oversat kinesisk litteratur.  

Fakta:
Mange af vores mest maleriske udtryk kommer fra de gamle bibeloversættelser. Noget kan svæve over vandene, eller man kan modtage en syndflod af klageskrivelser, der er som perler for svin ... og vi kan blive ved med at liste ordsprog op.  

Billetter til arrangementet kan købes her